En rodbehandling er en infektionsbehandling af en tands rodkanalsystem.

Indbefattet fjernelse af nerve (pulpa) og inficeret tandvæv. Der er behov for rodbehandling af en tand hvis hullet i tand er så stort, at det går helt indtil nerven eller hvis tanden er knækket og nerven blottet.

Hvad indebærer en rodbehandling?

Vi foretager rodbehandling og forebygger tandskader i Ringe. Ved en rodbehandling skal evt. nervevæv fjernes og kanalerne renses ud. Dette gøres med forskellige instrumenter nede i tandens rodkanaler, ind i mellem div. instrumenter, skylles der med en klorholdig væske.

For at undgå at skyllevæsken kommer andre steder end ned i tanden samt, at undgå kontaminering af mundhulens bakterier ned i rodkanalerne, anvender man en gummidug (kofferdam), som tanden stikker ud igennem. Dette gør det nemmere for tandlægen at overskue behandlingen, og patienten har intet ubehag med smagen af klor. Afhængig af hvilken tand det drejer sig om kan der være fra 1 – 4 kanaler.

Når kanalerne er udrenset sættes der gummipropper i hulrummet, hvor nerven har været og så er tanden rodbehandlet.
Det tager normalt 1×2 time at få rodbehandlet en tand, men der kan være tilfælde hvor det tager længere tid.
En rod behandling tager tid!

Efter rodbehandlingen skal tanden forsynes med en plast fyldning, og det kan på sigt være nødvendig at krone tanden, da tanden bliver mere sprød af rodbehandlingen, og det medfører en øget risiko for frakturer.

Kontakt os

Du kan let og hurtigt sende os en besked i nedenstående formular.