Paradentosebehandling
Paradentosebehandling – forebygning af Paradentose
Tandlæge Charlotte Mogensen ApS udfører en skånsom paradentosebehandling, så du slipper for smerter.
Hvad er parodontose/parodontitis?
Parodontitis (tandkødet skjulte sygdom) er en betændelses i tandkødet som angriber den knogle tænderne sidder fast i. Omkring 70% af befolkningen i Danmark har parodontitis.
Man mærker sjældent noget til sygdommen i dens tidlige stadier, så derfor er det utroligt vigtigt at få undersøgt sit tandkød regelmæssigt af en tandplejer eller tandlæge, så sygdommen opdages i tide.
Betændelse i tandkødet kommer pga. bakterier og tandsten, men er påvirket af mange faktorer som eks. rygevaner, immunforsvar, bakteriesammensætningen og arvelighed. Desuden ved vi i dag, at der er en sammenhæng mellem diabetes og parodontitis samt hjerte-kar sygdomme og parodontitis.
Hvad er behandlingen?
Det vigtigste formål med behandlingen af parodontitis er at stoppe sygdommen ved at fjerne belægningerne (bakterier og tandsten) så den ikke udvikler sig. Derefter opretholdes resultatet ved god mundhygiejne og regelmæssige kontroller. I enkelte tilfælde kan det komme på tale, med et mindre kirurgisk indgreb for at få fjernet tandsten i bunden af meget dybe tandkødslommer.
Hvis din parodontitis opdages i tide, er der gode chancer for at den kan stoppes. Men den allerede mistede knogle kan ikke vokse op igen.
Sygdommen skal hele tiden holdes under kontrol, hos tandplejer eller tandlæge og der må ikke slækkes på mundhygiejne. Ellers blusser sygdommen op igen og knogletabet øges gradvist.
Bliver paradentosen ikke behandlet, risikerer du, at tanden bliver mere og mere løs for til sidst at falde ud.
Hos Tandlæge Charlotte Mogensen ApS kan du få en dybdegående rensning, som holder paradentosen nede. Med tandtråd og tandstikkere kan du i det daglige desuden gøre dit til, at paradentosen ikke udvikler sig. Alle behandlinger af parodontitis foretages af vores tandplejer. Grunden hertil er simpel………. hun har de bedste resultater.
Kontakt os for råd og vejledning om daglig forebyggelse og behandling.